Hjortlund Fisk - til forsiden

Taskekrabbe (Cancer pagurus)

Fangstområde:
Nord-østlige Atlanterhav
 
Kendetegn
Taskekrabbens skjold er rødbrunt, enderne af de svære klosakse er sorte eller violette. Huntaskekrabbens hale er bred, hannernes smal. Især hunnerne er efterspurgte. Kødet er hvidt i kløerne og brunligt i kroppen.
 
Størrelse
Max. bredde over skjoldet er ca. 30 cm (4-6 kg), skjoldet bliver sjældent over 20 cm. En 10 cm bred krabbe indeholder ca. 100 g kød.
 
Skjoldbredde
størrelse 1: 16 cm og derover
størrelse 2: 13-16 cm.

             

Levested
Taskekrabben lever ret stationært på klippegrund eller stenrev. Om sommeren lever den på 1-30 meters dybde, om vinteren på 30-50 meter. Krabben skifter skal om sommeren.

Føde
Føden består af muslinger og andre bunddyr.

Kønsmodning
Taskekrabben bliver kønsmoden ved en skalbredde på 12 cm (5-6 år). Den parrer sig umiddelbart efter et skalskifte. Hunnerne kan opbevare sæden i flere år og gyder 2-3 gange efter én parring. Hunnen gyder om efteråret mellem 500.000-3 millioner æg og bærer æggene under bagkroppen vinteren over. Æggene klækkes den følgende sommer.

Sæson
Fanges hele året.

Fangstmetoder
Fiskes i hummertejner.

Udnyttelse
Klør, kroppen.

Tilberedning
Kogt, ovnstegt, stegt, marineret. Krabber koges inden evt. stegning eller marinering.
 
Næringsværdier pr. 100 g
  
  • Energi 476 kJ
  • Protein 22,9 g
  • Kulhydrat 1,1 g
  • Fedt 1,8 g