Stenbider (kvabso) (Cyclopterus lumpus)
|
Fangstområde:
Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen
Kendetegn
Stenbideren mangler skæl og er som regel ret slimet. Bugfinnerne er omdannede til en sugeskive. Den forreste rygfinne er skjult af en tyk hudkam. Huden er besat med små benknuder og rækker af store døve torne. Hunnens rygkam er større end hannens, mens brystfinnerne er mindre. Stenbiderhannen er gråblå på ryggen og rødgul på undersiden, kvabsoen er derimod mere gråbrun og hvidlig på undersiden og har ofte en grønlig farvetone. Kødet er løst og geléagtigt. Størrelse Hanstenbideren bliver ca. 30 cm, kvabsoen bliver ca. 50 cm. Der er ingen mindstemål for stenbider. |
|
|
Levested
Stenbideren lever på hård stenet bund i 20-200 meters dybde. Udbredelsen strækker sig fra Østersøen til hele Nordatlanten samt Grønland og Canada. Føde Stenbideren æder krebsdyr, mindre fisk og gopler. Kønsmodning Stenbiderne samles på helt lavt vand i februar-maj, hvor kvabsoen afsætter 200.000 rødgule, senere grønlige æg. Hannen vogter over æggene, til de klækkes. Sæson Tidligt forår: februar-april. Fangstmetoder Bifangst i bundgarn og sættegarn. Udnyttelse Hel, filet. Rogn og mælk. Tilberedning Stegt, ovnstegt, dampet, kogt, mikroovntilberedt, røget. Rogn anvendes til dansk kaviar. Næringsværdier pr. 100 g
| |
