Hjortlund Fisk - til forsiden

Sild (Clupea harengus)

Fangstområde:
Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen
 
Kendetegn
Alle racer sild har 3 fælles kendetegn; gællelågene er glatte, bugfinnerne er fæstnet længere tilbage end rygfinnens forreste kant, og bugens skæl er uden torne. Hele kroppen er dækket af skæl, der let falder af. I vore farvande kan silden let forveksles med brislingen. Hos brislingen er bugfinnerne imidlertid fæstnet enten lige under eller foran rygfinnens forreste kant. Den friskfangede sild har en særdeles smuk farve. Gulgrønne og blåsorte farveceller giver ryggen en mørk, blågrøn tone. Efter fiskens død taber farverne hurtigt deres intensitet. "Matjes" er sild, hvis kønsorganer endnu ikke er udviklet i indeværende sæson. Kvaliteten af kønsmodne sild er bedst, inden silden skal til at gyde. Kødet er fast, lyst og meget fedtholdigt, en god spisefisk.
 
Størrelse
Mindstemålet er i Nordsøen 20 cm, og i Skagerrak og Kattegat 18 cm. Fedsild er 20-30 cm. De kønsmodne sild er 30-37 cm. Den islandske sild bliver på størrelse med de største norske sild.

             

Levested
Silden er opdelt i stammer mht. størrelse, vækst, gydetid og vandringsveje. De vigtigste store sildestammer er Hvidehavssilden, Murmansk-silden, den vintergydende norske sild, Nordsøens efterårsgyder og den baltiske sild. Nogle sild foretager store vandringer, andre er mere standfaste. Mest betydningsfuld er den vintergydende norske sild. I vintermånederne kommer storsilden ind fra Norskehavet til den norske vestkyst. Silden er moden med rogn og mælk, der endnu er fast. Umiddelbart efter ankomsten bliver den gydemoden med rendende, løs rogn og mælk. Når silden gyder i foråret, kaldes den vårsild, gyder den om efteråret, kaldes den høstsild.

Føde
Silden æder om dagen, fordi den er afhængig af synet. Den voksne sild æder planktondyr, især vandlopper, lyskrebs og vingesnegle. I Nordsøen er tobislarver en vigtig føde. Sildeynglen æder mikroskopiske planktonalger og krebsdyrlarver.

Kønsmodning
Silden bliver kønsmoden 3-7 år gammel. Gydningen foregår fra februar til april langs Norskekysten, især på 40-70 meters dybde ved ca. 5°C. Silden gyder mellem 20.000-50.000 æg.

Sæson
Silden må fanges hele året (begrænset af fiskekvoter) Vårsild: Forår (februar-april) Fedsild: Sommer Høstsild: Efterår (august-oktober) Storsild: Vinter (oktober-december)

Fangstmetoder
Drivgarn, not, bundgarn, trawl. Hvis silden har ædt vingesnegle ("rødott"), må den stænges i 32 timer ved 6°C eller 9 timer ved 20°C, indtil den har tømt tarmen, da den ellers vil bugsprænges og dermed være uegnet til saltning.

Udnyttelse
Hel, filet.

Tilberedning
Stegt, grillet, dampet, ovnstegt, mikroovntilberedt, saltet, kold- og varmrøget, tørret, marineret.
 
Næringsværdier pr. 100 g
  
  • Sild, rå
  • Energi 784 kJ
  • Protein 19,3 g
  • Kulhydrat 0,0 g
  • Fedt 12,0 g (fedt kan variere mellem 3-30 g)