Hjortlund Fisk - til forsiden

Pangasius (Pangasius Hypophthalmus)

Pangasius Hypotominus ligner en haj. Den er blot noget mindre. Da den er en del af malle-familien, kaldes den også en hajmalle, men dens kød kan bedst sammenlignes med en søtunges. Den har også nogle af de samme egenskaber. Fast, lyst kød. Let og lækker smag. Masser af tilberedningsmuligheder.
 
Det er en ferskvandsfisk, der under velordnede forhold opdrættes i Mekong-floden i den sydlige del af Vietnam. - et af de mest frodige områder i Sydøstasien. I den 4000 km. lange flod har fiskere i årtusinder fanget friske fisk til de nærtliggende landsbyer.

             

Med det udgangspunkt er der i dag vokset en industri af fiskeopdrættere frem, der leverer fisk til hele verden. Disse dygtige fagfolk bruger en række forskellige opdrætsformer: A. Flydende bure placeret i Mekong-floden. B. Quangs, hvor dele af floden er blevet indhegnet ved flodkanten. C. Damme gravet ud på land tæt ved floden, hvor flodvand kan føres ind og ud af dammene. Pangasiusen stammer udelukkende fra fisk produceret i flydende bure, da det giver den bedste kvalitet - både med hensyn til farve, kødstruktur og smag.
 
Efter udsætning af yngel bliver fiskene fodret med vegetarisk foder, der har en minimal påvirkning af Mekong-deltaets miljømæssige balance. Efter ca. seks måneder vejer fisken mellem et og to kilo, hvorefter den indfanges til slagtning og fryses indenfor blot fire timer, hvorved den høje kvalitet og friskhed bevares.