|
Fangstområde:
Nord-østlige Atlanterhav (Pollachius virens)
Kendetegn:
Sejen har underbid, den har en lille eller ingen skægtråd. Sidelinien er lys, næsten lige. Ryggen er næsten sort med et svagt blåligt eller mørktolivent skær. Bugen er nærmest hvid. Gattet ligger under bageste del af den første rygfinne. Kødet minder meget om torskens, men er lidt mørkere, blødere og har et større fedtindhold.
Størrelse: Mindstemålet er 40 cm. Den kan blive op til 130 cm (27 år). |
|
|
Levested
Sejen er en pelagisk fisk, dvs. den lever i de frie vandmasser. Sejen er en udpræget stimefisk. Den vandrer vidt omkring og følger ofte silden. De vigtigste fangstområder ved Norges kyster er ved Finmarken om sommeren og ved Lofoten, Helgoland og Möre om vinteren, når den trækker mod gydepladserne. Føde:
Fritsvømmende krebsdyr, sild, brisling og fiskeyngel. Sejens gællebuer har talrige gællegitterstave, der effektivt sigter små krebsdyr fra vandet.
Kønsmodning
Sejen bliver kønsmoden i 5-10 års alderen. Den gyder på 100-200 meters dybde. For at gyde kræver den en høj saltholdighed og en temperatur mellem 6-8°C. Sæson:
Sejen må fanges hele året.
Fangstmetoder
Sej fiskes med not og bundtrawl samt med garn og krog. Udnyttelse
Hel, udskåret, filet. Tilberedning:
Kogt, dampet, stegt, grillet, ovnstegt, mikroovntilberedt, friturestegt, røget, saltet, tørret. Konserves som "sølaks" Næringsværdier pr. 100 g
| |