Hjortlund Fisk - til forsiden

Lange (Molva molva)

Fangstområde:
Nord-østlige Atlanterhav
 
Kendetegn:
Første rygfinne er kort, anden rygfinne og gatfinnen er lange, men ikke sammenvoksede med halefinnen. Skæg-tråden er længere end øjets diameter. På hver side af næseåbningen sidder en ganske lille skægtråd. Ryggen og siderne og bugen skinner blåligt. Hos gamle dyr er ryggen ofte marmoreret med sorte pletter. Bugen er hvid, den forreste tredjedel dog snavset-grå. Kødet er fast, hvidt og sødligt, og man erkender, at langen er i familie med de andre torskefisk, men kødet er ret groft.
 
Størrelse:
Der er intet mindstemål. Langen kan blive op til 1,8 meter (ca. 30 kg).

             

Levested:
Langen lever på 100-600 meters dybde. Dens udbredelse strækker sig fra Nordnorge, langs Norskekysten over til Færøerne og Island samt vest for Skotland, til Biskayen.
 
Føde:
Langen lever bl.a. af sperling, sortmund (en slægtning til sperling), knurhaner, glashvarre, jomfruhummer og ottearmede blæksprutter.
 
Kønsmodning:
Langen gyder i april-juni 20-60 millioner æg i 100-300 meters dybde ved Sydisland og i et smalt bælte, der følger 200 meter dybdekurven fra Mellemnorge til Biskayen.
 
Sæson:
Langen må fanges hele året.
 
Fangstmetoder:
Langen fanges med langliner og trawl.
 
Udnyttelse:
Hel, udskåret, filet.
 
Tilberedning:
Kogt, dampet, stegt, grill, friturestegt, ovnstegt, mikroovntilberedt, saltet og tørret.
 
Næringsværdier pr. 100 g
 
  • Energi 344 kJ
  • Protein 19,8 g
  • Kulhydrat 0,0 g
  • Fedt 0,2 g