Hjortlund Fisk - til forsiden

Kuller (Melanogrammus aeglefinus)

Fangstområde:
Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen  
 
Kendetegn:
Let genkendelig på den mørke plet over brystfinnerne. Den har en mørk sidelinie. Siderne er aluminiumsfarvede, bugen nærmest hvid, ryggen som regel mere eller mindre mørk grågrøn, ofte med brunt islæt. Kødet er hvidt og saftigt, dog en smule mere tørt end torsk.
 
Størrelse:
Mindstemålet i Nordsøen, Østersøen, Bælterne og Øresund er 35 cm. I Skagerrak og Kattegat 32 cm. Kulleren kan blive op til 1 m og vejer da ca. 12 kg (ca. 20 år).
 

             

Levested:
De vigtigste fangstområder er i Nordsøen, Barentshavet, ved Island og Nordamerikas østkyst. Kulleren lever nær bunden på 10-200 meters dybde, hvor der er sandet eller mudret.
 
Føde:
Kulleren lever af slangestjerner, bløddyr, orme, rogn af sild og lodde samt fiskeyngel.
 
Kønsmodning
I Nordsøen bliver den kønsmoden i 3-4 års alderen og er da ca. 30-40 cm. Ved Nordnorge i 4-8 års alderen, ca. 40-65 cm. Gydningen foregår i marts-juni i havområder med en høj saltprocent og med en temperatur på 5-7°C. Kulleren gyder 100.000-1 million æg i 50-150 meters dybde.
 
Sæson:
Kuller må fanges hele året.
 
Fangstmetoder:
Kuller fanges med trawl, snurrevod og langliner i 40-150 meters dybde.
 
Udnyttelse:
Hel, udskåret, filet.
 
Tilberedning:
Kogt, dampet, stegt, grillet, friturestegt, røget, mikroovntilberedt, ovnstegt, saltet og tørret.
 
Næringsværdier pr. 100 g
 
  • Energi 356 kJ
  • Protein 18,9 g
  • Kulhydrat 0,0 g
  • Fedt 0,9 g