|
Fangstområde:
Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen
Kendetegn:
Hvillingen har overbid, mangler skægtråd og har en sort plet ved roden af brystfinnen. Grundfarven er lergrå til brun. Ryggen er tydelig mørkere end siderne. Bugen er hvid. Finnerne er lyse ved roden og bliver mørkere hen mod randen, bug- og brystfinnerne har et gulligt skær. Fiskens farverigdom forsvinder hurtigt efter fangst. Kødet er hvidt, noget blødt og løst, men fint og sødligt.
Størrelse: Mindstemålet er 23 cm. I Nordsøen bliver den sjældent over 40 cm, ved Island 40-50 cm, max. 70 cm. |
|
|
Levested:
Hvillingen kan fanges fra det nordlige Norge over Island, ned til Skotland og videre ned til det nordlige Spanien, samt i Nordsøen, i Kattegat og Skagerrak. Den findes på alle dybder til 200 meter, ofte tæt ved kysten. Føde:
Hvillingen lever af fisk som småsild, tobis, sperling, og af skaldyr som rejer og svømmekrabber.. Kønsmodning:
Hvillingen gyder, når den er 3-4 år gammel. Gydeperioden strækker sig fra januar til september og finder sted på 30-100 m vand. Sæson:
Hvilling må fanges hele året. August og september anses for at være den fiskerimæssigt bedste tid. Fangstmetoder:
Hvillingen fanges i bundtrawl, med snurrevod eller som bifangst i silde- og rejetrawl. Udnyttelse:
Hel, udskåret, filet. Tilberedning:
Stegt, grillet, kogt, dampet, ovnstegt, mikroovntilberedt, friturestegt, røget, saltet og tørret. Næringsværdier pr. 100 g
| |