Helleflynder (Hippoglossus hippoglossus)

Nord-østlige Atlanterhav

 

Helleflynderen er højrevendt og er nærmest slank, sammenlignet med de hjemlige fladfisk. Rygfinnen begynder umiddelbart over øjet. Mundåbningen rækker hen til midten af øjet. Sidelinien forløber ret, men er stærkt buet over brystfinnen. Den er gråbrun, blindsiden er hvid, hos gamle individer dog undertiden med plettede zoner. Kødet er meget smagfuldt. Kødet er hvidt, fast og mørt, smagen sød uden fiskesmag.

 

Størrelse:
I danske farvande er der ingen mindstemål. Helleflynderen vokser langsomt. De skandinaviske gennemsnitslængder (cm):
Hanner/hunner12 år: 106/132 15 år: 118/147 20 år: 129/167 25 år: 138/ 183 30 år: 146/198

 

En fisk på 110 cm vejer ca. 18 kg, en fisk på 135 cm vejer ca. 35 kg. Helleflynderen bliver max. 3-4 meter (ca. 300 kg og 40-50 år gammel).

 

Den 10. juni 1885 blev der i Øresund fanget en helleflynder på 107 kg.

 

Levested:
Helleflynderen foretager store vandringer. Den foretrækker det dybe, udstrakte hav og opholder sig for det meste nær bunden, men vil dog også jage i de mellemste vandlag. Den lever på 50-2.000 meters dybde. I danske farvande forekommer den i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, den nordlige og vestlige del af Øresund og Bælterne.

 

Føde:
Helleflynderen er ingen kostforagter, den æder torsk, kuller, rødfisk, rokker, lange, små hajer, havkatte, krebsdyr og blæksprutter. Om vinteren æder den overvejende dybhavsrejer.

 

Kønsmodning
Hannerne bliver kønsmodne, når de er ca. 110 cm lange. Hunnerne bliver kønsmodne, når de er ca. 135 cm. Gydeperioden er fra december til april, hvor hunnen gyder ca. 3 millioner æg på 300-1.000 meters dybde.

 

Sæson:
Helleflynderen må fanges hele året. Kødet er dog bedst om efteråret og vinteren.

 

Fangstmetoder:
Fanges med langline eller bundtrawl.

 

Udnyttelse:
Hel, udskåret, filet.

 

Tilberedning:
Stegt, grillet, friturestegt, kogt, dampet, mikroovntilberedt, ovnstegt, røget, saltet, tørret, marineret.