Ål (Anguilla anguilla)

Fangstområde:

Ferskvand, Nord-østlige Atlanterhav, Opdræt, Østersøen

 

Kendetegn
Ålelarver er båndformede og glasklare. Før ankomsten til Europa forvandles larverne til 65 mm lange glasål. Hen på sommeren bliver glasålen mørkfarvet og får efterhån-den en gylden bug, og bliver derefter kaldt gulål. Dette stadium beholder den under hele opvækstperioden.

Gulålen er spidssnudet til bredsnudet, øjnene er små, oversiden er gråbrun, siderne lys citrongule og kroppen er blød at føle på. Ålen er kendt for sin sejlivethed, den tåler bl.a. lang tid ude af vandet. Ålen er et natdyr.

Mange gulål forvandler sig til blankål: Øjnene bliver store, hovedet spidst, og skindet får en mørk ryg og en kontrastfuld sølvskinnende bug. Blankålens tarmkanal svinder ind, mens kroppen bliver fast og muskuløs. Kødet er hvidt, fedt, fast og meget smagfuldt.

 

Størrelse
Mindstemålet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er 35,5 cm.
I Østersøen, Bælterne og Øresund er der dog områder, hvor mindstemålet er 35 cm.
Mindstemålet i ferskvand er 38,0 cm.
Mindstemålet for gulål er 45,0 cm.
Den første vinter efter ankomsten måler gulålen ca. 8 cm, efter anden vinter 17-19 cm. Blankålhanner er 29-51 cm og hunnerne 42-100 cm (max. 3,5 kg).

Levested
Den europæiske åls historie starter i Sargassohavet, hvor åleæggene klækkes. Ålelarverne findes i 100-300 meters dybde over 6.000 meter vand. De små ålelarver driver med havstrømmen mod Europas kyster. I marts-april måned begynder man i Atlanterhavet at finde de mindste kendte ålelarver (5 mm). De lever i de øverste vandlag og føres i løbet af næsten 3 år med Golfstrømmen tværs over Atlanterhavet. Glasålen søger ind i brak-vand, op i vandløb og floder. Dette sker i marts-april.

Når store mængder af små glasål kommer til Europa, kaldes det ålefaring. Om vinteren opsøger gulålen frostfrie steder for at overvintre i en passiv dvale på blød bund. Blankålen trækker i september-oktober ud mod Atlanterhavet, hvor dens store fedtreserver forsyner den med energi til rejsen mod Sargassohavet og til udvikling af sæd og rogn. Der, hvor ålen forhindres i at vandre ud i havet, kan den blive 25-50 år gammel.

 

Føde
Ålen søger føde om natten. Føden består af alle slags orme, muslinger, tanglopper, insektlarver, rejer, krabber, krebs, hundestejle og kutlinger. Blankål holder efterhånden op med at tage føde til sig.

 

Kønsmodning
I en alder af 6-10 år forvandles gulålen til blankål, den bliver først kønsmoden, når den kommer ud i saltvand. Indvoldene bliver mindre, til fordel for kønsorganerne. Brakvandsål udvikler sig til hanner og ferskvandsål til hunner. Hunnerne udvikles dog først efter 8-10 år. Blankålen formerer sig kun i Sargassohavet.

 

Sæson
Gulål fanges fra forår til efterår og blankål om efteråret, hvor de trækker ud i havet.

 

Fangstmetoder
Gulål fanges med vod, ruser, krog, ålejern og glib. Blankål fanges i ruser og ålebundgarn om efteråret. Ål opbevares let i hyttefade.

 

Udnyttelse
Hel, udskåret.

 

Tilberedning
Stegt, kogt, braiseret, røget, friturestegt, tørret.